Bestillingsbetingelser · Københavns Fodbold-Dommerklub
Når du bestiller en dommer
Betingelserne herunder gælder for dommerbestillinger sendt via finddommer. De er korte med vilje: vi sætter en dommer af til din kamp, og du får besked, når dommeren er fundet.
Hvad vi påsætter
Københavns Fodbold-Dommerklub påsætter dommere til venskabskampe, stævner, firmaturneringer, skolekampe og private kampe i Københavnsområdet. Kampe i DBU's egne turneringer påsættes af DBU og bestilles ikke her.
Bestilling og varsel
Bestil med mindst 3 dages varsel, så vi kan nå at finde en dommer. Vi kontakter dig inden for 24 timer, og bestillingen er bindende, når vi har bekræftet den.
Ændringer af tid og sted
Flyttes kampen, så giv besked hurtigst muligt på dommer@fodbolddommer.dk. Vi forsøger at flytte dommeren med. Kan dommeren ikke det nye tidspunkt, finder vi en anden — er der tid til det.
Afbud og aflysning
Afbud senere end 24 timer før kampstart faktureres med dommerhonoraret plus gebyr for påsætningen. Dommeren har afsat tiden og takket nej til andre kampe, og påsætningen er allerede lavet — derfor dækker gebyret både dommerens honorar og arbejdet med at arrangere kampen.
Fristen gælder uanset årsagen til afbuddet, også hvis kampen aflyses på grund af vejr, bane eller for få spillere. Melder du afbud mere end 24 timer før kampstart, koster det ikke noget.
Meld altid afbud til dommer@fodbolddommer.dk — ikke til dommeren alene.
Udeblivelse
Møder dommeren op, uden at kampen bliver spillet, og uden at vi har fået afbud inden fristen, opkræves det samme som ved et for sent afbud.
Honorar og betaling
Honoraret oplyses ved bekræftelsen af bestillingen og afregnes som aftalt der. Et gebyr for et for sent afbud opkræves på samme måde.
Spørgsmål
Skriv til dommer@fodbolddommer.dk, så vender vi tilbage.